Vær med i kapløbet om IntranetPrisen 2009

For femte år i træk gør IntraTeam klar til at uddele IntranetPrisen. Vi opfordrer alle interesserede til at deltage i konkurrencen og indtræde i Danmarks intranet superliga.
Kandidaterne til at vinde Intranetprisen har gjort en exceptionel indsats for at anskaffe eller udvikle et velfungerende og meget brugt intranet eller portal med stor nytteværdi for organisationen. I vurderingen lægger vi vægt på følgende:
- Intranettets betydning for organisationen som helhed
- Intranettets rolle i den enkelte medarbejders arbejdsdag
- Funktionaliteten, brugervenligheden og anvendelsen
- Sammenhæng mellem virksomhedens strategi og intranettet
- Intranettets rolle i organisationens videndeling
Sådan foregår det
IntraTeam vurderer de opstillede kandidater i december 2008 og udvælger de intranet, som går videre til en grundig gennemgang. Kandidaterne skal så besvare 200 spørgsmål og sende skærmdumps. Herefter tester vi de intranet, der opnår den højeste score. Det løber af stablen i løbet af januar og februar 2009.
De tidligere års vindere af IntranetPrisen vil i samarbejde med IntraTeam bedømme finalisterne og kåre en vinder, som vi afslører på IntraTeam Event den 4. og 5. marts 2009.
Hvis I vil deltage
Begynd allerede nu at overveje, om I vil indstille jeres eller andres intranet. Hvis I ønsker at deltage i dysten, så send en mail til Nominering@IntraTeam.dk senest den 28. november 2008.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
